Lejernes Landsorganisations kongres, forsamlet i Horsens d. 31. oktober og 1. november 2015, udtaler:

De betalelige boliger forsvinder  

Tusindvis af betalelige boliger i den privatejede udlejningssektor forsvinder fra storbyerne, fordi de spekulationsmoderniseres ved genudlejning. Derfor skal boligreguleringslovens § 5 stk. 2 afskaffes. Tusindvis af betalelige andelsboliger er allerede forsvundet, fordi valuarvurderinger har fået prisen til at eksplodere. Og tusindvis af betalelige boliger i den almene udlejningssektor er under hårdt pres, fordi der skal skaffes boliger til unge, lavindkomster og flygtninge.

Nybyggeriet er for dyrt

Hver gang de store kommuner har åbnet for nybyggeri af en almen bolig, har man samtidigt godkendt, at der bygges 6 - 8 meget dyre privatejede udlejningsboliger.

Storbyen bliver for de rige

Kun de bedre stillede kan bo i byen i de nybyggede privatejede udlejningsboliger. Kun de velstillede kan bo i de moderniserede lejligheder. Storbyerne bliver byer, der mangler en varieret beboersammensætning og hvor der vil være hele bydele uden almindelige indkomster, unge, singler og lavindkomster.

Ansvaret ligger i Folketinget

Kongressen appellerer til, at Folketinget griber ind. Befolkningen skal ikke opsplittes. Det fremmer ulighed og skader sammenhængskraften. Nybyggeriet af betalelige almene boliger skal sikres ved at sænke kommunernes udgifter til nye almene boliger. Den nye planlov, der sikrer, at bare 25 % af nybyggeriet bliver almene boliger, skal bevares. De spekulative moderniseringer skal stoppes.

Medindflydelse på egen bolig mangler

Hver femte lejer i den almene sektor oplever i disse år, at boligen eller boligområdet renoveres. Kongressen beklager, at renoveringerne sker på udlejers betingelser og uden den nødvendige inddragelse af beboerdemokratiet. Lejerne i de enkelte almene boligområder kan ikke suverænt bestemme omfang og art. Lovgivningen skal ændres, så lejerne får en ubetinget reel indflydelse.  

Støtte til forenklingen af lejelovene

I 2015 forenklede et bredt flertal i Folketinget lejelovene. Kongressen udtaler sin støtte til det brede lejelovsforlig, selv om det kun blev ”to skridt frem og et tilbage”. Lejelovsforliget viser, at Folketinget kan samarbejde. Uanset lejelovsforliget mellem organisationerne ikke blev gennemført, sikrede dialogen, at grundlaget for lejelovsændringerne blev godt gennemarbejdet. Kongressen opfordrer politikerne til at indhente LLO’s praktiske erfaringer med loven før den evalueres i 2017.

 

Kongressen opfordrer Folketinget til inden da at forbedre boligsikringen, især for husstande uden børn.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kongressen blev afholdt lørdag/søndag d. 31. oktober/ 1. november 2015 på Hotel Opus, Horsens. Kongressen bestod af  83 delegerede. LLO har 52.000 medlemmer og 26 lokalafdelinger, som rådgiver og bistår lejere i hele landet.

Udgifterne til renholdelse i lejeboliger løber hurtigere end den almindelige prisudvikling. Men også udgifterne til administration stiger kraftigt. Det fremgår af en analyse, foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Danmarks Almene Boliger.

Analysen viser, at privat udlejning vedvarende har højere udgifter til renholdelse pr. m2 end almen udlejning. Renholdelsesudgiften i almen udlejning overvåges af beboerne og budgettet herfor indgår i det driftsbudget, der hvert år skal vedtages på beboermødet. I den private udlejningssektor er det huslejenævnene, der godkender et niveau. ”Uanset, hvor man bor, er der grund til at være opmærksom på, at omkostningerne til renholdelse løber for hurtigt”, konstaterer LLO’s cheføkonom, Jesper Larsen i bladet ”Vi Lejere”.

Udgiften til administration pr. m2 viser, at den almene sektor tidligere lå over den private udlejningssektor, men at dette billede skiftede i 2010. Og lige nu stiger udgiften til administration yderligere i de private lejemål. Udlejerne mener, at den ny lejelov har givet dem en større arbejdsbyrde.

Københavns Kommunes huslejenævn bruger store tal. I en 2-1-afgørelse har et af kommunens huslejenævn senest godkendt huslejen på 7.625 kr. pr. måned i en 1-værelses ungdomsbolig. Med vand og varme altså 8.000 kr. pr. måned. Ungdomsboligen er blot én af ca. 30 i en tidligere folkeskole i Husumgade på Nørrebro. Direktør Claus Højte, LLO Hovedstaden, siger generelt om prisudviklingen på værelser i København: ”Især på priserne for værelser kan vi se, hvordan det store pres kommer til udtryk. På det grå marked, dvs. de private værelser, er det ikke usædvanligt, at unge betaler mellem 3.000 og 4.000 kr. for et værelse på 15 kvadratmeter og hvor de eneste fællesfaciliteter er køkken og bad. Sådan en leje bliver typisk sat ned, når huslejenævnet kommer ud – men det sker jo kun i meget få procent af de udlejninger, der finder sted. Desværre er det ofte sådan, at de unge, der lejer et dyrt privat værelse, ofte gør det i en forældrekøbslejlighed. På den måde bliver det unge uden pengestærke forældre, der er med til at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under systemet med de mange forældrekøbsboliger. Og når huslejenævnet så samtidig godkender en udgift på 8000 kroner for en officiel 1-værelses ungdomsbolig, så har systemet spillet helt fallit. Vil København fortsat være en dynamisk ungdomsby, må de unge have ordentlige steder, at bo – uden at være økonomiske malkekøer. Det eneste løsning er at bygge almene ungdomsboliger. ”

I takt med prisernes himmelflugt på lejligheder i storbyerne, breder en ny tendens sig. Den går ud på at lejere, der bor i attraktive lejligheder på en principielt uopsigelig kontrakt i privatejede lejemål, tilbydes hundredetusindvis af kroner for at flytte. Derefter kan udlejeren modernisere lejligheden og leje den ud til det dobbelte eller tredobbelte pr. måned, fremfor at vente på, at lejeren dør eller selv flytter. Dette skriver Vi Lejere. I juni fik en 73-årig kvindelig beboer i en lejlighed i København - med LLO's mellemkomst - således 1,2 mio. kr. for at flytte. "Det er det første eksempel på over 1 mio. kr. i godtgørelse, som Lejernes LO har kendskab til", siger landsformand Helene Toxværd. Et andet sted i byen fik en ung kvinde ligeledes i juni 410.000 kr. for at forlade den lejlighed, som hun lejede i Indre By.

Men samtidig med de mange penge på kontoen opstår ofte et ønske om at være anonym. Bevæggrundene varierer fra lejer til lejer, men ét fællestræk går igen: Lejerne ønsker ikke, at familie, venner og bekendte skal kende deres nye beholdning på bankkontoen.

I den almene boligsektor er det muligt selv at bestemme sin husleje - i hvert fald delvist. Forklaring: 2/3 af udgifterne besluttes ved afstemninger, og der er hundredvis af mio. kr. at spare ved en mere effektiv drift, skriver Lejernes LO's blad, Vi Lejere. 2/3 af udgifterne er i større eller mindre grad påvirket af beslutningerne enten på boligorganisationsniveau eller på afdelingsniveau. Det gælder udgifter til administration, udgifter til renholdelse, udgifter til vedligehold, udgifter til forbedringer, udgifter til indkøb af varer og tjenester, forskellige forbrugsudgifter, forsikringsudgifter m.v. Hvis disse udgifter reduceres, vil det reducere huslejen tilsvarende. Undersøgelsen "En mere effektiv drift af almene boliger", som revisionsfirmaet Deloitte har udført for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fastslår "at ikke alle boligorganisationer har arbejdet lige intenst med effektivisering af driften". Deloitte har således opgjort et effektiviseringspotentiale i sektoren på mellem 700 mio. kr. og 1,6 mia. kr. årligt.